Blækspruttens dukketeater - det Blå Teater spillede sin første forestilling i 2003.

Jens Thune fremstillede teatret, da vi også gerne ville ud af forsamlingshusenes scener, udendørs, med noget der var mere fleksibelt og let at komme rundt med, så vi også kunne være med på markedsdage osv.

Debuten var på Tørskinddagen det år, og som alle de efterfølgende år har det været med egne dukker, rekvisitter, og stykker som foreningens medlemmer, enten selv har skrevet eller klassiske historier, mere eller mindre bearbejdet til vores eget brug.

Det første stykke var Prinsessen på Ærten, udsat for dukker og en fortæller uden for teatret. Et greb vi tit bruger, da vi har opdaget, at det gør det nemmere at få og fastholde kontakten til publikum, store som små.

Så længe der var Tørskinddag, var vi med i grusgraven. Og senere har vi gladelig stillet teatret op til f.eks. Egtvedpigens Dag, Landbruget kommer til Byen og Mød Egtved.

Men vi har også været udenbys flere gange. Stykket Don Kifjot skrev Kevin Vestergaard Larsen til Møllens Dag på Højer Mølle i sommeren 2018. Kevin var også forfatter til andre gakkede titler som, Prinsessen på Microchippen, Piraten Blodøje gifter sig med med Henriette Humpenbein, og Klodshans udsat for gedebukke kæphest og gamle træsko med plutte. Piraten Blodøje turnerede vi med i sommeren 2012, og var både på Snoghøj Højskole og til Vingsted Messe, samt selvfølgelig i Egtved, igen i Grusgraven, men denne gang fordi vi var med som det lokale islæt i den internationale teaterkaravane Teater på træk, arrangeret af Teatret Kimbri.

I de senere år har vi med Anne-Meta Brunsborg som forfatter kastet os over opførelser med et mere historisk islæt. Først var det Egtvedpigen og Dyret, opført flere gange til Egtvedpigens Dag. Denne gang med en rigtig levende Egtvedpige, som den samlende figur uden for teatret.

Senere har vi spillet for kommunens børnehaver hjemme i vores eget teaterhus. Tænk Hvis En Sten kunne Tale er en historie med forankring i Egtved og tråde helt tilbage til verdens oprindelse. Vi fik besøg af både Jens Vejmand, en hulemand, nogle unge lømler fra Egtved, samt selvfølgelig hovedpersonen Sten. Ved den lejlighed fik vi nok et af de største komplimenter i teatrets historie, da en af børnehavedrengene til sidst råbte “ka vi ikke se det en gang til”

Sidste år støvede vi en af vores første forestillinger af “Eventyret om Slangen Bønne” også forfattet af Anne-Meta med inspiration fra en virkelig historie om en bortløben Boa Constrictor. Heldigvis med lykkelig udgang.